Aldersgrænsen
Whitelist på Xpansion tildeles kun spillere over 16 år, derfor kan du til enhver tid blive bedt om at bevise din alder. Fremstilles der ikke tilstrækkeligt bevis på fyldestgørende alder, frafalder dit whitelist.
XPANSIONROLEPLAY
COMMUNITY
Læs reglerne grundigt. Som spiller er du selv ansvarlig for at holde dig opdateret.
REGELSÆT
Whitelist på Xpansion tildeles kun spillere over 16 år, derfor kan du til enhver tid blive bedt om at bevise din alder. Fremstilles der ikke tilstrækkeligt bevis på fyldestgørende alder, frafalder dit whitelist.
Xpansion har 0-tolerance over for mobning og nedværdigelse af andre spillere. Mobning i RP tolereres heller ikke, da det skaber en negativ og ubehagelig RP-oplevelse for spillere, hvilket går imod Xpansions mål om at sikre en positiv og inkluderende spiloplevelse for alle.
Alle former for tredjepartsprogrammer kan medføre permanent udelukkelse af serveren. Dette inkluderer bl.a. brug af AI filer, mod-menuer, no-bushes, tracers, no-night, urealistiske graphic packs mm. Det dækker over alle spilmodifikationer der giver en fordel over vanilla GTA. Det gælder også, hvis man bruger Flawless Widescreen over 20% på Third Person FOV.
Det er som spiller dit ansvar, at du selv rapporterer bugs & glitches. Fanges du i udnyttelse af ovenstående, risikerer du permanent udelukkelse uden mulighed for tilbagevenden.
Du har som spiller selv ansvaret for at holde dig opdateret om nye og ændrede serverregler. Det vidste jeg ikke er aldrig en undskyldning.
Det er imod Xpansions regler at man vælger at stå AFK i over 15 minutter. Dette gælder også ved længere opgaver, som f.eks. laboratoriearbejde eller markarbejde.
REGELSÆT
Det er strengt forbudt at bryde reglen Out Of Character på Xpansion, da det ødelægger spiloplevelsen. OOC indebærer brugen af information der er rollespillet uvedkommende. Et eksempel kan være at du tiltaler dine medmennesker ved deres gamertags eller andet. OOC er også at sige jeg skal noget i hovedet, jeg har dårlige øjne m.m. Mange prøver også at slippe forbi OOC-reglen ved hentydninger til OOC ingame, eksempelvis du er godt nok ikke bange for dit liv. Dette skal ikke finde sted, og straffes hårdt.
META-Gaming forstås i den forstand, at man som spiller benytter sig af viden, optjent eksternt, ingame og dermed har en fordel ift. andre spillere. Grundet tidligere erfaringer med misbrug og mangel på evne til at administrere nu-nævnte, er det imod reglerne at man befinder sig på en Twitch- eller YouTube-stream, som foregår på Xpansion, hvis man befinder sig ingame, for at undgå stream snipe og tvivl.
NLR-reglen dikterer, at når en spiller dør i spillet, skal de glemme alt, hvad der skete i opløbet til deres død, og de skal ikke hævne sig på den spiller eller gruppe, der dræbte dem. Spilleren, der har været død, vender ikke tilbage til området, før man med garanti ved scenariet er færdigudspillet. Det anses også som mangelfuld RP at opsøge information om hvordan man er endt på hospitalet hos egen omgangskreds, eksempelvis ved søgende spørgsmål som jeg kan ikke huske noget, hvad er der sket, lægen sagde jeg havde en kugle i skulderen og lignende.
For at undgå RDM på serveren skal spillerne altid have en gyldig grund til at angribe eller dræbe en anden spiller i spillet. Det er ikke nogen gyldig grund at dræbe et andet menneske fordi man kører galt, snakker grimt, er lidt flabet eller andre svage grunde. Du dræber først et andet menneske, når det giver mening i RP og du har dine grunde på plads. Et godt eksempel er hvis du er truet, har haft utallige konflikter med vedkommende m.m.
Dit køretøj er ikke et våben, og må ikke bruges som et. Dog er det ikke sådan, du ikke må ramme en anden person. Et eksempel er at du holder til et trafikstop hvor din intention er at flygte, og betjenten stiller sig foran din bil og vil ikke rykke uanset. Er det umuligt at komme forbi uden at køre ham ned, så er det tilladt.
FearRP-reglen dikterer, at man som spiller frygter for sit liv, og agerer som var du i situationen i virkeligheden. Derfor er det på Xpansion et gyldigt CK-grundlag, hvis man aktivt vælger at begå selvmord, ved f.eks. at hoppe ud fra broer i undslippen for betjente eller lignende sager. Er du under gunpoint, knifepoint eller lignende, og du vælger at bryde FearRP i håbet om at nedkæmpe modparten, vil det resultere i straf. I nogle tilfælde kan staff gå ind og tvangs-CK dig, hvis vi mener det er grov FearRP. Har du ikke våben med og dør under røveri af pengetransporter, antager vi det som FearRP.
Eksempler på brud på FearRP, som kan resultere i CK hvis staff vurderer det: Du rusher en bandegrund og bliver dræbt. En politibetjent vælger at storme bandegrund velvidende om man er alene eller i stærkt undertal. Et bandemedlem bliver stoppet under højrisiko af en ROMEO-patrulje, ser synlige våben og vælger stadig at trække pistol. En person står under gunpoint og vælger at trække kniv. En spiller opsøger en dødelig bandegrund iført maske og hylster og dør som resultat. I scenarier med CK ved FearRP skal en ticket oprettes inden for 24 timer efter hændelsen. Ticketen skal indeholde en kort forklaring af scenariet, karakternavn på offeret samt et klip af scenariet.
Det er imod reglerne, at man eskalerer situationer og starter slagsmål i scenarier hvor de kan forhindres. Det betyder også at du ikke umotiveret kører rundt og sviner folk til i håb om at få en konflikt, der senere kan ende ud i noget større. Konflikter skabes i RP og er ikke noget du opsøger aktivt.
Røveri uden grundlæggende RP, samt scamming af andre spillere er strengt imod Xpansions reglement. Det er strengt forbudt at campe garager og stjæle varevognen når den tages ud. Det er ikke tilladt at kidnappe en ukendt person og tømme deres lommer uden årsag. Det er heller ikke nogen grund at tømme ens lommer eller bil fordi de har været flabet eller svinet dig til. Et eksempel på et røveri som er godkendt, er hvis du har ligget i skudduel med vedkommende og finder dem på gaden med genstande som du stjæler. Samtidig røver man heller ikke betjente uden rigtig godt grundlag. Det er spillerens egen opgave at sikre deres køretøjer. Derfor er det tilladt at stjæle eller tømme en efterladt bil hvis den findes ulåst, samt uden ejer tilstede. Dette gøres uden vold eller trusler og kategoriseres derfor som tyveri.
Failure To Roleplay omfatter bevidste brud på rationel RP. Et eksempel er at en bande aktivt går ind og befrier et medlem uden rationel tankegang, selv om politiet er stærkt til stede. En anden situation er når politiet har nedkæmpet et bandemedlem og banden vælger at komme tilbage for at aflive styrken. FailRP omhandler også hvornår du vælger at benytte et skydevåben. Du har ikke nogen grund til at skyde dig ud af et scenarie, fordi du er blevet efterlyst for biltyveri. Er du kendt bandeleder med en stor efterlysning, kan det forsvares, men tænk rationelt og realistisk. Vi har også set folk udøve CPR på nedskudte, relog og CPR igen. Det er no-go og straffes med ban. Det samme gælder at køre din ven som har fået tre kugler i panden på hospitalet. Kald på EMS og lad dem håndtere det.
Powergaming er når du formår at gøre noget der ikke kan lade sig gøre at RP videre på. Du flygter ikke til vands, når du sælger ved molen hopper du ikke ud fra en bro og svømmer som var du OL-svømmer. Du kører ikke offroad i en superbil eller i biler som ikke er tilegnet offroad. Du smadrer ikke ind i en mur og kører videre fordi køretøjet tillader det. Er du ramt adskillige gange af skud fra politiet, så skal du RP ud fra det. Generelt færden der trodser hvad der er muligt for en person i virkeligheden er powergaming. Abuse af /clothing er heller ikke tilladt; du må ikke skifte outfits eller ændre farver uden at være ved en tøjbutik.
REGELSÆT
Bliver man banned i 30 dage eller længere, vil man miste ejerskab over sin virksomhed og den vil enten blive overdraget eller solgt.
Generelle ændringer til firmaet skal godkendes ved firmaansvarlige, såsom salg, ejerskifte, bonussystem, omsætning eller andet. Man skal opdatere firmaansvarlige ved hver virksomhedsændring.
Lovlige og whitelistede jobs må ikke misbruges til at fremme ulovlige hensigter. Dette vil blive set som korruption. Der kan dog forekomme særregler for bander, der ejer virksomheden. Det er heller ikke lovligt at svindle eller på andre måder bøje reglen. Alt korruption med whitelistede jobs er no-go og giver ban. Bliver du som virksomhedsejer taget i grov kriminalitet, har politiet og domstolen retten til at fratage virksomheden fra ejeren, og dette gøres i RP. Arbejdsviden og kriminel side skal holdes adskilt.
Ens firmaansøgning skal holdes opdateret med alle relevante informationer såsom medarbejderliste.
Bliver virksomheden godkendt, forventes det at virksomhedsejeren skal være spillerens hovedkarakter, samt at der lægges vægt på den karakter over for andre.
Bliver en virksomhed overdraget gratis til en spiller, og spilleren sælger den videre, vil firmaansvarlige vurdere hvor meget spilleren har fortjent at få for virksomheden. Her vil der blive kigget på aktivitet, indsats, salgspris og andet.
REGELSÆT
Bliver man banned i 30 dage eller længere, vil man miste ejerskab over sin bande, og det vil herefter vurderes af bandeansvarlige hvorvidt banden skal fortsætte på Xpansion.
Det er på Xpansion tilladt at have op mod 16 medlemmer i sin bande. Her skal det også tages i mente, at man maksimalt må have 10 pushere i sin bande. Pushere indgår ikke i de 16 medlemmer.
Det er ikke tilladt for bander at inddrage pushere i sit bande-RP. Dette omfatter bl.a. bandekrig, bandemøder og andre lignende scenarier.
Det er tilladt for bander på Xpansion at indgå i alliancer med andre grupperinger. Fortolkningen med alliancen er således, at man har et fælles formål om noget på sigt, og at man sammen kan indgå i dialoger og samarbejde på tværs for at bestræbe sig efter disse mål. Hvis du har en aktiv alliance om en bestemt zone, og en modpart kommer og vil overtage den med magt, så må I som alliance gerne forsvare den sammen. Det er dog ikke tilladt at alliere sig med alt man ejer, da du så vil kunne stå uovervindelig.
Ingen springer fra bande til bande. Der er en rekrutteringsproces for alle bander som skal følges. Det vil sige at hvis du forlader en bande, så skal du ikke være fuldgyldigt medlem af en ny uden foregående RP. Samtidig er man karaktertro og hopper ikke fra mafia til gade og så rocker. Fremgangsmåden ved bande-exit afhænger af beskrivelsen i den pågældende bandes ansøgning eller ticket. Det er også muligt for ens bandemedlem at CK din karakter, såfremt det fremgår af code of conduct at du straffes ved døden ved bande-exit. I særtilfælde hvor dette ikke står på skrift, men du har fucket op m.m., kan et CK også godkendes.
Vælger man at rushe en bandegrund uden for en bandekrig, resulterer dette i CK. Vi ser gentagende gange at bander, grupperinger og civile vælger at rushe bandegrunde, og dette medfører CK.
Dumbøde-RP er klassisk bande-RP, men skal holdes realistisk. Flere bander har en tendens til at kræve latterligt høje dumbøder. Hold det realistisk, vi er her for RP'en og ikke pengene. Tænk kreativt, en dumbøde behøver ikke være penge. Hvis bandeansvarlige mener en dumbøde er for høj eller urealistisk, giver det os retten til at uddele strikes.
Ved overtagelse eller køb af ejendomme skal banderne igennem samme proces som firmaer og andre normale spillere. Dette skal tages i RP gennem Xpansions ejendomsmæglere. Bander har ret til at beskytte sine ejendomme med vold og aggressivitet, hvis en almen spiller løber ind på disse grunde. Du kan som almen spiller risikere CK hvis du antræder en bandegrund på en truende adfærd uden at være velkommen.
Bander er i sin fulde ret til at afkræve betalinger på marker, omdannere etc. som er styret af dem. Beløbet der afkræves af den almene borger må ikke overskride 50.000 DKK om dagen. Hvis en person ikke har betalt, skal vedkommende bedes om at forlade faciliteten. Ty kun til vold, hvis vedkommende ikke adlyder. Banderne skal bære fuld markering ved indkrævning af betalinger, og de skal gøre det tydeligt for borgerne at det er dem som ejer marken før indkrævning.
Det er ikke tilladt at RP som bande uden godkendelse som gruppering. Det betyder at du ikke samler 8 mand og går rundt og RP'er som bande, går imod en hel bande, overtager zoner eller andet. Du må gerne RP som en lille gruppering hvor I samler jer og gør klar til bande, hvis I er godkendt som det.
Krigsregler aftales internt i support sammen med bandeansvarlige samt under fælles aftale mellem de pågældende bander. Krigen skal dog kaldes ingame, før man går i support og får den aftalt. Bandeansvarlige har i sin fulde ret til at afvise krigen. Ingen går i bandekrig efter et par dage; der skal være rigtig god grund. Bandekrigen foregår ingame, og had, tilsvininger og lignende vil resultere i udelukkelser fra krige fremover. Ovenstående regler gælder også i bandekrigen.
Dette fungerer således, at en bande har op til 3 strikes, alt afhængigt af hvilke regelbrud der straffes ved. Ved tredje strike tages en vurdering af bandeansvarlige om hvorvidt banden kan fortsætte på Xpansion. Bande strikes udløber efter 2 måneder, og er dermed efter udløb ikke talt med i strike-systemet.
Bandeansvarlige har i sin fulde ret til at lukke en bande, hvis vi ser gentagende lederskift, eller at banden kommer væk fra sin oprindelige ansøgning. Lederskift skal godkendes i support; sker dette uden godkendelse, finder vi retten til at kunne lukke banden.
Som noget nyt introducerer vi grupperinger, som er vejen til at blive godkendt på Xpansion. Vi ønsker ikke at holde folk fra at RP med hinanden og har derfor tilladt, at man kan få en gruppering via godkendelse i support. Måden du får en gruppering er ved at samle 8 personer maksimalt. Derefter kan du RP som gruppering. En gruppering må ikke lave bande-RP, men de må godt gå sammen og lave kriminelle aktiviteter. Når bandeansvarlige mener, du har bestået din grupperingsperiode, så kan du få en bande. For at få en gruppering skal du stadig igennem en ansøgning, og du er først godkendt, når vi mener det. Har du interesse, så opret en ticket. Vi forbeholder os retten til at afvise jer, eller sige vi ikke har behov for flere pt.
REGELSÆT
Vi på Xpansion har ekstremt mange muligheder indenfor heist-verdenen. Derfor har vi været nødt til at sætte et regelsæt indenfor dette. Der må maksimalt kræves 100.000 DKK for et gidsel. Derefter må du kræve 50.000 DKK pr. gidsel efterfølgende. Det er ikke tilladt at kræve over dette.
I skal mindst være 2, maksimalt 4 personer implicit til et tankrøveri. Der er ingen krav om skydevåben, men der kræves større stikvåben eller slagvåben. En hammer regnes ikke som våben til dette.
I skal mindst være 4, maksimalt 6 personer implicit i et Fleeca Bank-heist. Vi forventer at du som bankrøver mindst har taget 2 pistoler med til røveriet, ellers betegnes det som FearRP.
I skal mindst være 5, maksimalt 7 personer implicit i et Paleto Bank-heist. Vi forventer at du som bankrøver mindst har taget 4 pistoler med til røveriet, ellers betegnes det som FearRP.
Du skal mindst være 7, maksimalt 9 personer implicit i et Maze Bank-heist. Vi forventer til dette røveri, at alle inkluderede har et skydevåben med.
I skal mindst være 8, maksimalt 10 personer implicit i et National Bank-heist. Vi forventer til dette røveri, at alle inkluderede har et skydevåben med. Der er ekstremt mange heists mere på vej, og der vil løbende blive opdateret her.
REGELSÆT
Vi ser også politibetjente der umotiveret går hen og nakker folk for narkotikasalg, fordi der er opkald i området. Det skal ikke foregå. Vi forventer at man som betjent kan RP ud fra det man laver, ellers bryder du FailRP. Politiet RP'er ud fra de opkald, som er der er salg i området xxxx. Det samme gælder husrøveri. RP ud fra det I får af opkald og ikke andet I lige finder på.
Vi ser dagligt tusinde scenarier hvor folk hellere vil dø, kidnappe eller andet for at slippe fra politiet. RP dig ud af tingene, og man kommer heller ikke 10+ mennesker og hjælper med småkriminalitet. Det er ikke værd at dø for at miste et par malerier.
Vi ser alt for tit folk der bryder deres RP-karakter, det kan være den store mafiaboss som er efterlyst der vælger at stikke til panserne eller andre lignende eksempler. Det skal ændres. Derfor straffer vi hvis man ikke holder sin karakter tro. Folk ved godt selv hvordan ens karakter er, og staff er også med til at vurdere om du holder din karakter tro.